Børnenes Atelier er et åbent, kreativt og inkluderende legefællesskab for børn i alle aldre – sammen med deres voksne. Vi skaber et trygt rum, hvor leg, kunst og sanselige materialer inviterer til nysgerrighed, fordybelse og fælles oplevelser. Børnenes Atelier kommer til verden i et samarbejde mellem Holstebro Kunstskole og HJEM Midtvestjylland.

Dato
Tid
Sted
Billetter til rådighed
Pris
Børnenes Atelier er et åbent, kreativt og inkluderende legefællesskab for børn i alle aldre i følgeskab med deres voksne. På Sygehusgrunden skaber vi sammen et trygt rum, hvor leg, kunst og sanselige materialer danner rammen om undersøgende og nysgerrige oplevelser.
I Børnenes Atelier mødes børn og voksne om kunstneriske processer, hvor der er plads til at eksperimentere, fordybe sig og lege på tværs af alder og erfaring. Det er ikke kun børnene, der udfolder sig kreativt – de voksne inviteres også med som aktive deltagere og medskabere i fællesskabet.
Vores tilgang tager udgangspunkt i, at leg og kunst er veje til trivsel, læring og stærke relationer. Gennem fælles oplevelser får både børn og voksne mulighed for at opleve glæden ved at skabe sammen, styrke tilknytningen og danne netværk med andre familier.
Børnenes Atelier kommer til verden i et samarbejde mellem Holstebro Kunstskole og HJEM Midtvestjylland.
Børnenes Atelier er derfor meget mere end en traditionel legestue. Det er et levende, kunstnerisk legefællesskab, hvor fantasien får frit spil, og hvor alle aldersgrupper kan finde glæde og mening i samværet. Her vægter vi både den individuelle skaberglæde og det sociale fællesskab højt, fordi vi ved, at kreativitet vokser bedst i samspil.
Datoer for efteråret
22. januar 2026 (opstart)
5. og 19. februar 2026
5. og 19. marts 2026
16. og 30. april 2026
14. og 28. maj 2026
11. og 25. juni 2026 (sommerafslutning)
Sted: Sygehusgrunden, Lægårdvej 10, 7500 Holstebro.
Pulsen stiger på Sygehusgrunden, og vi glæder os til at byde dig velkommen. For at vi kan skabe de bedst mulige rammer, sætter vi stor pris på, at du giver besked, om du kommer - også hvis du ender med at blive hjemme. Din tilmelding gør en forskel og hjælper os med at få det hele til at spille.
Der er gang i Sygehusgrunden og aktiviteterne blomstrer frem.