Spiralen tændes – kom med til lysfest på Sygehusgrunden Tirsdag den 5. november 2024 kl. 17.00 markerer vi den officielle indvielse af Spiralen — et nyt lyskunstværk skabt af kunstner Karoline H. Larsen — der fremover lyser op i hjertet af Sygehusgrunden. Allerede fra kl. 16.45 tænder vi de smukke rispapirslamper, som 90 skolebørn har dekoreret sammen med Holstebro Ungdomsskole. Det er gratis og åbent for alle — tag naboen i hånden og kom og oplev, hvordan lys og fællesskab mødes.

Dato
Tid
Sted
Billetter til rådighed
Pris
Borgmester H.C. Østerby står for den officielle indvielse og tænder Spiralen kl. 17.00.
Men vi tyvstarter og tænder lys allerede kl. 16.45. Her tænder vi rispapirslamper, som 90 skolebørn fra Rolf Krakes Skole, Den Kristne Friskolen og Holstebro Kunstskole har dekoreret. Elever fra Holstebro Ungdomsskole har hjulpet med at lave fatninger til lamperne.
Det er gratis at deltage – og alle er velkomne.
Sted: Indgangspassagen til Sygehusgrunden, Holstebro
Om Spiralen
Spiralen er et lyskunstværk af kunstner Karoline H. Larsen, designet til at svæve mellem bygningerne som et portallignende vartegn i indgangen til Sygehusgrunden.
Konstruktionen består af aluminium, formet til en snoet spiralstruktur med integrerede LED-lys, som kan præsentere forskellige farvescenarier over tid.
Målet med værket er at bringe poesi, lys og bevægelse ind i byrummet – og skabe et symbol på udvikling, energi og fællesskab.
Program & oplevelser
Hvorfor deltage?
Pulsen stiger på Sygehusgrunden, og vi glæder os til at byde dig velkommen. For at vi kan skabe de bedst mulige rammer, sætter vi stor pris på, at du giver besked, om du kommer – også hvis du ender med at blive hjemme. Din tilmelding gør en forskel og hjælper os med at få det hele til at spille.
Der er gang i Sygehusgrunden og aktiviteterne blomstrer frem.