Langbordsmiddag med Havens Deli

Kom til langbordsmiddag på Sygehusgrunden 10. juni med Havens Deli – en grøn, uformel fællesspisning under Holstebro Byfestival med sæsonmenu, nærvær og plads til nye møder.

Billede

Dato

10. juni 2026

Tid

17:00 - 19:30

Sted

MadLab, Sygehusgrunden

Billetter til rådighed

Stadig ledige billetter

Pris

80 kr.

Kom og vær med til langbordsmiddag på Sygehusgrunden onsdag d. 10. juni, når Havens Deli i samarbejde med Sygehusgrunden og Holstebro Musikskole inviterer til en særlig aften i anledning af Holstebro Byfestival.

Vi dækker op til en uformel og familievenlig middag ved langborde, hvor der er plads til både nærvær og anderledes smagsoplevelser. Aftenen kredser om det grønne – som farve, stemning og afsæt for måltidet.

Grøn er foråret, det spirende og det levende. Grøn er balance, håb og nye begyndelser. Grøn er det, der nærer – både for øjet og for kroppen.
Det afspejler sig i aftenens monokrome menu, hvor sæsonens råvarer, sprøde konsistenser og det visuelle står i centrum.

Menuen vil blandt andet bestå af sæsonens første spæde grønt, økologisk kylling og surdejsbrød – serveret ved langborde på delefade.

Bag middagen står Havens Deli – læs mere på https://www.havensdeli.dk - et dynamisk madhus fra Fur i Limfjorden, som siden 2024 har arbejdet med spisested, mikrobageri og catering med fokus på sæson, bæredygtighed og professionelt madhåndværk.


Havens Deli drives af Rasmus og Ditte – hvor Ditte, der er uddannet kok og billedkunstner, står bag menu og koncept.

Langbordsmiddagen er den første i en kommende række af langbordsmiddage på Sygehusgrunden.

Arrangementet er en del af Holstebro Byfestival, hvor vi gennem fælles oplevelser sætter fokus på bæredygtighed, mad, fællesskab og det gode måltid.

~

Info

Langbordsmiddag
Onsdag den 10. juni
Kl. 17.00–19.30

MadLab, Sygehusgrunden

En billet koster 80 kr. / 40 kr. for børn
Drikkevarer kan tilkøbes på aftenen

~

Tag din familie, nabo eller ven under armen – eller kom alene og mød nye mennesker rundt om langbordet i MadLab på Sygehusgrunden.

Det bliver en aften, hvor fællesskabet og det nærende er i fokus.

Vi glæder os til en aften i fællesskabets tegn.

Tilmeld dig - så vi kan tage pulsen på fremmødet

Pulsen stiger på Sygehusgrunden, og vi glæder os til at byde dig velkommen. For at vi kan skabe de bedst mulige rammer, sætter vi stor pris på, at du giver besked, om du kommer - også hvis du ender med at blive hjemme. Din tilmelding gør en forskel og hjælper os med at få det hele til at spille.

Der er gang i aktiviteterne

Der er gang i Sygehusgrunden og aktiviteterne blomstrer frem.

Se mere her