Ukraine Rocks – symfonisk metalkoncert

To koncerter. Klassisk ro og symfonisk metal fra Ukraine på Sygehusgrunden.

Billede

Dato

21. april 2026

Tid

20:00 - 21:30

Sted

Sygehusgrunden, Restoen, Frøken Kruses Vej 18

Billetter til rådighed

Stadig ledige billetter

Pris

Gratis

Hvad sker der, når klassisk musik og symfonisk metal mødes – midt i en virkelighed præget af krig, håb og fællesskab?

Ukraine Rocks og Asylcenter Holstebro inviterer til en koncertdag på Sygehusgrunden, hvor musik bliver et fælles sprog og et sted at mødes.

To koncerter folder sig ud over dagen. Kl. 15 åbner med en klassisk koncert, hvor violin, cello og klaver skaber et nærværende og sanseligt rum.

Kl. 20 skifter energien. Katharnox – et ungt symfonisk metalensemble fra Odesa Musikkonservatorium – indtager scenen med værket Rødt Daggry. Her smelter violin, cello og klaver sammen med elguitar, bas og trommer i en intens og grænsesøgende lydoplevelse, hvor tunge riffs og stærke vokaler binder det klassiske og det rå sammen.

Før koncerten åbner dørene kl. 19.00, hvor der er mulighed for at møde musikerne og få indblik i deres liv, deres musik og det at være ung kunstner i et land præget af krig.

Katharnox består af unge, prisbelønnede musikere fra Ukraine og bevæger sig mellem det skrøbelige og det kraftfulde. Musikken er skabt i en tid præget af krig – og rummer både alvor, energi og håb.

Det er ikke bare koncerter. Det er et møde – mellem mennesker, generationer og virkeligheder.

Praktisk information

Dato: tirsdag d. 21. april
Tid: Kl. 15.00–16.00 – Klassisk koncert
Dørene åbner kl. 14.00
Kl. 20.00–21.30 – Symfonisk metalkoncert. Dørene åbner kl. 19.00

Sted:
Restoen, Sygehusgrunden
Frøken Kruses Vej 18 (Bygning 18), Holstebro

Entré: gratis entré, men kræver tilmelding

Sprog: Dansk, engelsk og ukrainsk

Baggrund

Ukraine Rocks er en kulturplatform, der siden 2022 har arbejdet for at skabe forbindelser mellem dansk og ukrainsk musikliv gennem koncerter og samarbejder – og har arrangeret en lang række støttekoncerter på tværs af landet.

I samarbejde med Asylcenter Holstebro inviteres der til en dag, hvor musik åbner for møder og fællesskaber.

Der samles samtidig ind til velgørende formål i Ukraine, herunder et psykiatrisk hospital i Odesa, et center for børn og unge med autisme i Kryvyi Rih samt et børnehjem i Cherkasy-regionen.

Medvirkende

Katharnox (Odesa Musikkonservatorium)
Ukraine Rocks

Samarbejdspartnere

Asyl Vesthimmerland
Sygehusgrunden
Lions Club Holstebro

Tilmeld dig - så vi kan tage pulsen på fremmødet

Pulsen stiger på Sygehusgrunden, og vi glæder os til at byde dig velkommen. For at vi kan skabe de bedst mulige rammer, sætter vi stor pris på, at du giver besked, om du kommer - også hvis du ender med at blive hjemme. Din tilmelding gør en forskel og hjælper os med at få det hele til at spille.

Der er gang i aktiviteterne

Der er gang i Sygehusgrunden og aktiviteterne blomstrer frem.

Se mere her